Author Archive

HELT udgået

New York No Comments »

Efter vi sagde farvel til Ruth, gik turen tilbage til hotellet for lige at få pusten igen. Sikke en dag!

Efter et lille hvil og et bad, gik turen mod Empire State Building. Vi bor på

Udsigt fra Empire State Building

Udsigt fra Empire State Building

East 28 Street og ESB ligger på 32th, så vores fødder klarede turen. Efter et imponerende kø-system gik turen i elevator op til 86. etage. Ude på observationsdækket var der fantastisk udsyn over Manhattan, New Jersey, Brooklyn etc – det var ikke mørkt, så vi kunne se rigtig mange detaljer. Sikke mange fine bygninger og fine tagterasser! Sjovt at se, hvor meget grønt

Udsigt fra Empire State Building

Udsigt fra Empire State Building

der egentlig er oppe i højderne.

Vi havde også købt billet til den højeste etage, så vi susede videre op til 102. etage, hvor der var et lille rum hvor vi havde et fint uforstyrret udsyn – der var ikke gitter for, og der var ikke mange besøgende, så det var rigtig fint.

Nede på jorden igen gik jagten ind på aftensmad. Så mange valgmuligheder hele tiden og over det hele. Vi valgte at prøve Koreatown, da det ligger lige ved siden af – mærkeligt sådan at gå 50 meter fra turisthelvede og så ind i et område med stort set kun koreanere. Vi fandt en lille rigtig hyggelig

Koreansk mad

Koreansk mad

restaurant, hvor vi valgte en ret vi ikke anede hvad var, men billedet i menukortet så fint ud. Larmen i retauranten var øredøvende og Rasmus var eneste hvide meneske, men de var rigtig søde og hjælpsomme, da vi ikke anede hvordan vi skulle spise maden… Først kom der en masse små skåle ind med forskellige små retter: hvidkål med chilimarinade, tang, selleri med sesam, chili/tomat/krydderi pasta, røræg kogt oksekød med løg og nogle flere jeg ikke kan huske. Midt i det hele kom et kæmpefad med friske salatblade, krydderiblade og gulerodsstænger – det viste sig at man skulle samle salaten i en slags vifte i hånden, for derefter at fylde kød og tilbehør i og derefter folde det hele som en lille pakke. Den skulle så proppes i munden… det smagte fantastisk!

Vi var så trætte, at vi kun lige orkede at gå tilbage til hotellet og trille omkuld i vores meget behagelige senge!

…som de indfødte

New York No Comments »

har vi lige været på en lille lokal diner og få morgenmad… scrambled eggs,

Breakfast Diner

Breakfast Diner

 bacon, brasede kartofler og kaffe – det hele serveret af en servitrice som var helt som hun skulle være for at opfylde vores turistfordomme om sådan en! Vores maver kan nok ikke helt holde til sådan et måltid hver dag, men det var sjovt at prøve… ketchup til morgenmad?!

New York, New York

New York No Comments »

… at vi rent faktisk kom frem er et held… faktisk kunne turen være endt allerede i Billund lufthavn – frejdige og fyldte med forventning tropper vi op i Billud med vores store, men sparsomt pakkede kufferter – British Airways har sådan noget check-in hvor man selv skal gøre det, men da vi jo har kufferter med, skulle vi også hen til skranken. Vi er kommet i god tid synes vi selv, men tiden bliver langsomt ædt op af problemer. Først selv-check-inn – maskinen kan ikke finde vores reservation, så vi må have fat i en dame, der kan hjælpe os, så deler vore flyafgang kø med et charter fly til Tyrkiet, så for at aflevere vores tasker må vi stå i kø (urimeligt lang kø), så da vi endelig år frem til damen ved skranken, er der 20 min til flyet skulle lette og det var ca. 15 min siden vores tasker skulle have været afleveret iflg. vores papirer. Nå, næste problem er, at hun ikke kan printe bagageklistermærker ud, men skal have fat i en kollega – hun bliver også nødt til pga det fremskredne tidspunkt at ringe ud til flyet for at høre OM de kan have 2 kufferter med?! Dér blev jeg helt dårlig… det ville de gerne, så der var vi faktisk ret heldige. Vi er endu ikke kommet gennem sikkerhedskontrollen, men det går heldigvis ret hurtigt – naturligvis afgår vores fly fra Gate 2, som ligger helt lagt væk. Vi spurter ned ad gangen, men ca 10 meter fra et politipaskotrolsglasbur, slendrer 2 betjente afsted – de skal bestemt ikke nå et fly, idet vi vil passerer dem, strækker den ee begge arme ud og siger i den mest autoritære tone en skrankepave kan mestere:”hvis du vil videre, skal du ligge stoppe her!” – ja ja – de kommer ind i deres glasbur, og sørme om vi ikke skulle vise pas for at komme UD af Danmark… heldigvis nåede vi at kaste os ind i flyet… et lillebitte propelfly, fyldt med forretningsmænd. På det tidspunkt er vi godt klar over, at der er ne ret god chance for, at bagagen kan være røget til Istanbul, men håber på det bedste…

British Airways skal fragte os hele vejen – dvs Billund – London og London – JFK, og allerede i flyet her mod London, viser de god stil – morgenmaden består af juice, kaffe/te, rundstykke med ost/marmelade/yoghurt, varme pandekager med sirup og en lille skarp til halsen. Hurra – vores kufferter dukker frem på bagagebåndet! I London skal vi fra London City Airport til Heathrow – en tur der med bil tager ca 1 time ude for myldretid. Vi kører gennem London som var vi på sightseeing – fra Docklands via City forbi Tower, forbi Big Ben, London Eye og videre forbi Earls Court.

Vi ankommer til Heathrow ved 10-tiden, men vi kan ikke tjekke bagage ind før 3 timer før afgang, så der er ikke andet for en at finde et sted at slå sig ned – der er ingen bænke udenfor, og indenfor er der sparsomt med stole, så det ender med at vi køber 2 store kopper kaffe i en cafe og får på den måde mulighed for at sidde og slappe af et et par bløde møbler.

Soon & Rasmus i Heathrow

Soon & Rasmus i Heathrow

Vores fly til JFK afgår kl. 18.10, så kl. 15.10 tjekker vi bagage ind og går igennem sikkerhedskontrollen – inde på den anden side er der jo alverdens butikker, men vi her helt sultne, så vi køber 2 dejlige salater hos Wagamama og spiser dem mens vi ser ud over startbanerne… Heathrows terminal 5 er KÆMPE! For at komme ud til vores gate, skal vi med metro… det er et undergrundstog der er helt magen til metroen i København… vi når slet ikke at kigge på alle de dejlige butikker, fordi lige pludselig står der “go to gate” på skærmen og så er det jo med at komme afsted…

Flyet vi skal med er et 747 – kæmpestort! Pladsen er usædvanligt trang. Det er jo ikke fordi hverken Rasmus eller jeg har lange ben, men det er kun lige at vi kan vikle os ned i sædet. Men det er vel som man kan forvente… Tilgængæld er der en lille pose på hver plads, hvor der er lagt flyvesokker, øjnmaske, rejsetandbørste, tæppe og høretelefoner. Til hvert sæde hører en skærm, hvor man kan vælge mellem 10-12 film og 10-12 radiokanaler. Der er noget galt med airconditioneringe, så der er forfærdeligt varmt, og i takt med at vi og de andre passagerer tager sko og sokker af, bliver luften ret tyk…

Til aftensmad er der salat, kylling med pasta og ratatouille og chokoladekage til dessert. Under hele turen er der gratis drikkevarer, så ikke noget med lige pludseligt at skulle betale 25 kr for en cola, der blev præsenteret som gratis.

Efter aftensmad falder vi i søvn, og vågner først ca 2 timer før vi skal ankomme. Der bliver serveret små trekantssandwiches og limonade, og mens vi guffer dem, udfylder vi vores turistvisa ansøgninger.

Det tager ca 1 time at komme gennem immigration – og der er ingen problemer – igen må man tage hatten af for, hvor naturligt rollen som skrankepave/flaskehals falder til nogen…

Vi tager en taxa til hotellet – på vejen kan vi indimellem skimte NY skyline og nogle af de berømte bygniger: Sears Tower, Empire State, FN etc – har allermest lyst til at råbe højt HURRA! men vores chauffør virker ikke som en der har overskud til at have glade turister på bagsædet – jeg tror det var slemt nok at vi var der i det hele taget…DSC00114

Hotellet ligger fint lige midt mellem 6th og 7th avenue næsten oppe ved Penn Station – vi får tildelt et værelse på 2.sal fordi de er overbookede, men får lovning på, at vi kan blive flyttet op hvor der er bedre udsigt… det skal vi også – vi har jo betalt for udsigt!

Efter en laaaaag dag, går vi en lillebitte men må overgive os til trætheden.

Tirsdag skal vi på tur med vores Big Apple Greater, Ruth!

En lang dag venter i morgen

Forberedelse No Comments »

Så er kufferterne pakkede og rejsepapirerne tjekket. I morgen venter der mange timers rejse. Først til London, hvor vi skal slå 8 timer ihjel i Heathrow, og derefter ca. 7,5 timers flyvning til JFK.

Vi ser dog frem til sovesokker og øjnmasker – ja, det bliver der udleveret på flyet… Håber ikke det er som kompensation for dårlig mad, fordi så afgiver jeg helt frivilligt mine sovesokker!

Ikke desto mindre håber vi, at vi som forventet, kan falde i søvn med udsigt til Empire State Building.