Rejsebloggen

I dag stod vi tidligt op, og var klar nede ved Powell Street Streetcar’en kl. 8.30. Det er en virkelig populær sporvogn, der kører fra centrum ud til Fishermans Warf. Dels er den populær pga til/fra stederne, men den er også

Billede af sporvogn taget fra sporvogn

 populær fordi den kører ad de stejle, stejle gader vi kender fra film fra San Francisco. De andre dage har der været kø med op til 1 times ventetid, og det gad vi altså ikke, så istedet for stillede vi os derned tidligt, og ventede kun i 15 min. eller sådan noget. Ikke ret lang tid i hvert fald. Sporvogen er af den helt gamle slags. Halvdelen af vognen var en lukket, den anden halvdel var åben i siderne. Vi sad inde i vognen, da der er

Gruppebillede på Fishermans Wharf

 rift om de åbne pladser, og vi var ikke lige hurtige nok… Gaderne er virkeligt stejle… virkeligt, virkeligt stejle…godt vi ikke skulle gå derud! Vi er så tidligt afsted, at mange af butikkerne endnu ikke var åbne og der var heldigvis heller ikke så mange turister. Vores plan var at leje cykler, og så cykle de ca. 5 km ud til Golden Gate Bridge, men vejret var ikke med os. Det var skide koldt, det blæste, der var diset og broen var knapt synlig. Så vi endte med at spare de 300 kr og i stedet tage op til Alamo Square. For at komme dertil, tager vi sporvognen tilbage til centrum (vi fik pladser i den åbne ende) og tager en bus ud til Alamo Square.

Alamo Square er en lille park på toppen af en bakke i området The Haight.

Soon på Alamo Square med byen som kulisse

 Området var et samlingssted for hippier i ‘66 og ‘67. Der var en fantastisk udsigt ned over byen til alle sider. I godt vejr ville man kunne ane broerne. Husene omkring parken er de her fint malede huse i friske pasteller, og ligner store glasurdekorerede kager – helt typiske viktorianske huse. Smalle i to eller tre etager, med kanapper og sjove vinkler. Fra parken går vi ned gennem området Castro der er en bydel hvor hovedsageligt homoseksuelle bor – alle steder er der regnbueflag. Både langs gaderne og i butikkernes vinduer.

Det er en rigtig dejlig gåtur – der er ikke mange tursiter – ingen faktisk, og det er helt afslappet og lokalt. På et lille udendørs farmers market købte vi de dejligste jordbær – de var så søde og kostede næsten ingenting. Vi var også inde i en fin butik der solgte brugte ting og sager, og fandt det pæneste spisesæt i kinesisk teaktræ. Det indeholder 4 sæt spisepinde, 4 pindeholdere

Spisesæt i teaktræ

 og 4 små skåle til soya. Der var også mage andre fine ting, men vi kan jo desværre ikke rigtig tage det hele med hjem. Vi gik også forbi en ejendomsmægler, hvor vi så på de her fantastiske huse – vi faldt for et bestemt, der kun koster ca 8 mio. danske kr… Men så er der også en mægtig fin udsigt, have og lækker, lækker udendørs terasse.

Tilbage i byen bestemte vi os for sen frokost, som også skulle gøre det ud for aftensmad, så vi fandt en diner, og fik Stuffed turkey som amerikanerne får det til Thanksgiving. Det blev serveret med stuffing, kartoffelmos, sovs og traebær gelé. Det smagte rigtig godt! Nåe ja, vi fik vanilla coke og cherry coke til. Forbavsende godt!

I morgen tidlig skal vi med fly til Las Vegas, så det var det her i San Francisco. Til forskel fra de andre byer vi har været i, er her mange hjemløse. Både som bare sidder og tigger på gaden, men også som bare vandrer rundt. Det oplevede vi slet ikke i New York, og kun meget, meget lidt i New Orleans.

Vi spiste igen morgenmad på Lori’s Diner – denne gang et dog mere moderat måltid: Rasmus fik frisk frugt og ristet brød, jeg fik spejlæg “sunnyside up” med ristet brød og appelsinjuice til. Efter morgenmaden var der lidt tid til at kigge lidt på byen inden vi skulle til baseball kamp. Byens hold hedder San

AT&T Park

 Francisco Giants og deres stadium hedder AT&T stadium og ligger lige ud til bugten. Vi tog med lokaltoget derud – det var helt pakket med folk der skulle derud, og mange af dem var iklædt diverse fanbeklædningsdele: trøjer, kasketter, t-shirts, hatte, tasker etc. Vejret var dejligt. Høj sol og næsten ingen vind, så vores medbragte jakker og trøjer var helt overflødige. Tågen kan komme når som helst her i byen, og så bliver der altså koldt, men idag var det helt overflødigt.

Kampen skulle starte kl. 13.05 og vi skulle spille mod Houston Astero’s.

AT&T Park

 Baseball er lidt ligesom avanceret rundboldt – 2 hold med hver 9 spillere igang på samme tid. Et hold starter inde og skal slå til bolden og kan i fald den er god, løbe mellem 4 baser og derved få points. Det andet hold skal gribe bolde og kaste den rudt mellem baserne eller ind til griberen og derved forhindre indeholdet i at score points – når indeholdet har begået tre fejl, skifter de side. En kamp varer 9 innings – en inning er når begge hold har være inde 1 gang. Sæsonen består af virkeligt mange kampe – og de spiller 4 kampe mod hvert hold. Vores hold havde spillet mod Asteros

AT&T Park

 igår hvor de vandt 0-13. så skal de så spille idag, søndag og mandag.

Stadionet er kæmpestort. 41.503 pladser, men det føles meget større fordi ca. 90% af pladserne er samlet i en vinkel i 3 etager. Vi havde købt pladser hjemmefra og sad på række 10 nede fra græsset, så der var fint udsyn.

Amerikanerne går helt vildt op i deres baseball og det lader til at være den helt store udflugt når de er til kamp. De spiser og drikker fra start til slut – og det er altså ikke frugt og nødder de spiser. Det er hotdogs, tortillachips, pomme frites, hamburgers, corndogs, sushi og derudover is og slik og kolde drikke. Det er helt vildt så meget de spiser!!!

Nå, men kampen gik igang og vi fulgte bare trop i starten og hujede og klappede når de andre gjorde. Lidt efter lidt fandt vi ud af nogle af reglerne, men selvfølgelig ikke detaljerne. Det var ganske festligt og tilskuerne var i godt humør. Der blev ikke slået nogen homeruns , men vi vandt 9-0.

Efter kampen tog vi tilbage til hotellet for lige at slappe af. Det er jo Independece Day idag, så der er fyrværkeri ude ved Fishermans Warf, men vi orkede ikke det mere af det tursithelvede vi var i igår inden Alcatraz, så i stedet for havde vi bestil bord på den italienske restaurant ved hotellet og spiste så der. Det var igen ret lækkert. Til forret delte vi en tallerken med antipasti: 2 slags pesto, blandede oliven, soltørrede tomater, ost, pølse og hvidløgsristet brød. Til hovedret fik vi fisk. Rasmus fik Haliburt med krydret kartoffelmos, grønne grillede asparges og tomatpesto. Jeg fik grillet tun, sauteret grønkål, bønnemos og krydret tomatsovs. UHMMMMMM det var lækkert. Til desert fik vi en kop med vanilieis overhældt med stærk espressokaffe.

I dag var den første dag i SF. Vi startede med at spise morgenmad på Loris diner som er en kæde af diners som er indrettet som de var i 50erne. Vi fik begge æg med bacon og pandekager. Derefter gik vi ud for at kigge på byen og shoppe. Ingen af os havde smagt cheesecake så ved middagstid gik vi ind på noget som hedder Cheesecakefactory og er en kendt kæde der har mange

Cheesecake factory

 varianter af denne kage. Rasmus fik cheesecake med brownie og Soon fik cheesecake med hindbær og citron. Det smagte rigtig godt. Det var nogle kæmpe stykker hvor selv Rasmus måtte give op, noget der ellers ikke sker tit når det handler om chokoladekage!
Om aftenen skulle vi på tur til Alcatraz. Vi startede med at tage ud til Fishermans Wharf som ligger tæt på hvor vi skulle med båden til Alcatraz. Fishermans Wharf er et sand turist-helvede, en mole fyldt med restauranter og souvenierbutikker og alt for mange mennesker. Det eneste gode der kan siges om det er at der er en fin udsigt til både Baybridge, Goldengate bridge, Alcatraz og byens skyline. Nå men vi fik set ‘giraffen’ og gik hen til hvor vi

Soon i Alcatraz

 skulle med båden til Alcatraz fra.
Der er ca. 2 km fra fastlandet og øen, det tog ca. 15 minutter at sejle derover. Vi fik en audio tur rundt i fængslet. Man går rundt med høretelefoner på og de havde så fået nogle tidligere indsatte til at fortælle mens man blev guidet rundt i hele fængslet. I den periode det blev brugt som statsfængsel sad der konstant i gennemsnit 230 personer fængslet der. Det var været hårde forhold. Det er aldrig rigtigt lykkes nogen at flygte fra fængslet. Der var dog tre mand som

Gruppebillede fra Alcatraz med SF i baggrunden

 det lykkes at flygte i en gummibåd som de havde lavet af sammensyede regnfrakker. Man fandt dem aldrig og de fleste tror at de er druknede. Vandet i bugten er meget koldt og strømmen her er meget kraftig så man svømmer ikke bare lige i land.