I dag var den første dag i SF. Vi startede med at spise morgenmad på Loris diner som er en kæde af diners som er indrettet som de var i 50erne. Vi fik begge æg med bacon og pandekager. Derefter gik vi ud for at kigge på byen og shoppe. Ingen af os havde smagt cheesecake så ved middagstid gik vi ind på noget som hedder Cheesecakefactory og er en kendt kæde der har mange

Cheesecake factory

Cheesecake factory

 varianter af denne kage. Rasmus fik cheesecake med brownie og Soon fik cheesecake med hindbær og citron. Det smagte rigtig godt. Det var nogle kæmpe stykker hvor selv Rasmus måtte give op, noget der ellers ikke sker tit når det handler om chokoladekage!
Om aftenen skulle vi på tur til Alcatraz. Vi startede med at tage ud til Fishermans Wharf som ligger tæt på hvor vi skulle med båden til Alcatraz. Fishermans Wharf er et sand turist-helvede, en mole fyldt med restauranter og souvenierbutikker og alt for mange mennesker. Det eneste gode der kan siges om det er at der er en fin udsigt til både Baybridge, Goldengate bridge, Alcatraz og byens skyline. Nå men vi fik set ‘giraffen’ og gik hen til hvor vi

Soon i Alcatraz

Soon i Alcatraz

 skulle med båden til Alcatraz fra.
Der er ca. 2 km fra fastlandet og øen, det tog ca. 15 minutter at sejle derover. Vi fik en audio tur rundt i fængslet. Man går rundt med høretelefoner på og de havde så fået nogle tidligere indsatte til at fortælle mens man blev guidet rundt i hele fængslet. I den periode det blev brugt som statsfængsel sad der konstant i gennemsnit 230 personer fængslet der. Det var været hårde forhold. Det er aldrig rigtigt lykkes nogen at flygte fra fængslet. Der var dog tre mand som

Gruppebillede fra Alcatraz med SF i baggrunden

Gruppebillede fra Alcatraz med SF i baggrunden

 det lykkes at flygte i en gummibåd som de havde lavet af sammensyede regnfrakker. Man fandt dem aldrig og de fleste tror at de er druknede. Vandet i bugten er meget koldt og strømmen her er meget kraftig så man svømmer ikke bare lige i land.