Rejsebloggen

I dag var den første dag i SF. Vi startede med at spise morgenmad på Loris diner som er en kæde af diners som er indrettet som de var i 50erne. Vi fik begge æg med bacon og pandekager. Derefter gik vi ud for at kigge på byen og shoppe. Ingen af os havde smagt cheesecake så ved middagstid gik vi ind på noget som hedder Cheesecakefactory og er en kendt kæde der har mange

Cheesecake factory

 varianter af denne kage. Rasmus fik cheesecake med brownie og Soon fik cheesecake med hindbær og citron. Det smagte rigtig godt. Det var nogle kæmpe stykker hvor selv Rasmus måtte give op, noget der ellers ikke sker tit når det handler om chokoladekage!
Om aftenen skulle vi på tur til Alcatraz. Vi startede med at tage ud til Fishermans Wharf som ligger tæt på hvor vi skulle med båden til Alcatraz. Fishermans Wharf er et sand turist-helvede, en mole fyldt med restauranter og souvenierbutikker og alt for mange mennesker. Det eneste gode der kan siges om det er at der er en fin udsigt til både Baybridge, Goldengate bridge, Alcatraz og byens skyline. Nå men vi fik set ‘giraffen’ og gik hen til hvor vi

Soon i Alcatraz

 skulle med båden til Alcatraz fra.
Der er ca. 2 km fra fastlandet og øen, det tog ca. 15 minutter at sejle derover. Vi fik en audio tur rundt i fængslet. Man går rundt med høretelefoner på og de havde så fået nogle tidligere indsatte til at fortælle mens man blev guidet rundt i hele fængslet. I den periode det blev brugt som statsfængsel sad der konstant i gennemsnit 230 personer fængslet der. Det var været hårde forhold. Det er aldrig rigtigt lykkes nogen at flygte fra fængslet. Der var dog tre mand som

Gruppebillede fra Alcatraz med SF i baggrunden

 det lykkes at flygte i en gummibåd som de havde lavet af sammensyede regnfrakker. Man fandt dem aldrig og de fleste tror at de er druknede. Vandet i bugten er meget koldt og strømmen her er meget kraftig så man svømmer ikke bare lige i land.

I dag forlod vi N’awlins. Det bliver rart med luftforandring og køligere vejr. Før afrejse var vi på Garden District Tour. Det er en rundtur i det fine Garden District tæt på centrum af byen. Her ligger mange rigtig store villaer, nogle af dem er nærmere små palæer. De fleste er bygget i det 19. århundrende. Vi

Fint hus i Garden District

 var også forbi den kendte Lafaette Cemetery No.1. som er kendt for at man ikke bliver begravet i jorden men i masoulæer. De fleste af disse er familie gravsteder og bliver genbrugt i en uendelighed. Når næste familiemedlem dør bliver den forrige kiste taget ud og tømt. Knoglerne bliver skubbet ind i et hul bagerst i masoulæet og den nye kiste bliver sat ind. På den måde bliver gravstedet genbrugt hvilket sparer meget plads. Meget grønt tænkt allerede før det var moderne. Det var virkekig VIRKELIG varmt, 39,5 grader og bagende sol. Vi nåede slutningen af denne tur og Soon var ved at få hedeslag så vi skyndte os at hoppe på en sporvogn tilbage til French Quarter og ind et sted hvor vi kunne få noget frokost og hvor der var aircondition. Soon fik en græsk salat og Rasmus fik en Poor Boy

Endnu et fint hus i Garden District

 sandwich med roastbeef. Efter afkøling og frokost gik vi tilbage på hotellet for at hente kufferter og tage en taxa til lufthavnen. Vi skulle flyve fra New Orleans til Los Angeles kl. 18.50 og vi landede med to timers tidsforskel i LAX kl. 20.00 så turen tog ca. 3,5 time. I LAX havde vi ca.2½ time til vi igen skulle med flyet til San Francisco. Efter endnu en indcheckning af bagage og en kop kaffe satte vi os på flyet til en kort tur på 1½ time. kl. ca. 00.15 landede vi i San Franciscos lufthavn og tog en taxa til hotel Abri som ligger helt centralt i downtown SF. Her er vejret virkelig noget helt andet, omkring 15 grader om natten, 22 om dagen og ikke så fugtigt. Det er meget mere behageligt.

Kl. 20 startede vores spøgelsestur rundt i French Quater. Det regnede stadig en smule, men det gjorde ikke så meget. Med på turen var ca. 20 personer og en guide. Turen gik rundt i kvarteret med stops ved forskellige steder og huse som, efter sigende, skulle være hjemsøgte af spøgelser. Det med spøgelserne kan man jo tro på eller lade være men de historier der knyttede sig til de forskellige lokaliteter var faktisk hårrejsende i sig selv, spøgelser

Det tidligere børnehjem

 eller ej. Byen har mange ‘kælenavne’ som for eksempel ‘Nawlins’, ‘The Big Easy’, ‘NOLA’ mv., men det som byen blev kaldt før byen næsten var by var ‘The Green Hell’ fordi det hele dengang jo var grøn sump og marskland, hvor der egentligt ikke var særlig fedt at bo. Det løste englænderne, som styrede området på det tidspunkt, ved at sende en masse straffefanger hertil, sindsyge, mordere osv osv.. alt i alt hyggelige beboere?! På turen så vi blandt andet et hus hvor der havde været et børnehjem som var brand ned i tilbage i 1800-tallet. Disse børn siges at spøge på hotellet der ligger der i dag. Blandt andet havde der boet et par der på et tidspunkt der, da de fik fremkaldt deres feriebilleder, fandt billeder af dem selv sovende i hotelsengen og billederne var tager i loftshøjde lige ned på dem. Uhhh… 

Et andet hus tilhørte på et tidspunkt Lousiana’s rigeste kvinde. Det var mens der stadig var slaver. Hun var åbenbart meget sadistisk for hun gjorde alle mulige forfærdelige ting ved slaverne, bare for sjov. For eksempel var kokken lænket til komfuret. En anden havde fået brækket både arme og ben

Dette hus siges at være forbandet

 og så puttet i en kasse så at brudene ville vokse sammen på alle mulige opskure måder. En tredje havde fået krænget huden af ansigtet. Nå men kokken satte ild til køkkenet for at folk skulle komme og opdage hvad hun gjorde ved dem, og det lykkes. De fandt et stort rum over køkkenet som var låst af og var fyldt med disse stakkels mennesker som blev holdt der i deres eget skidt. Det lykkes selvfølgelig hende at stikke af og forsvinde for altid. Huset blev regnet som hjemsøgt for i de kommende uger hørte folk der gik forbi skraben, banken og stemmer fra væggene i huset. I omkring 1960 fjernede en ejer nogle gulvbrædder og fandt skrabemærker og masser af menneskeknogler. Damen i huset havde haft nogle flere slaver som ikke var blevet fundet sammen med de andre og for at de ikke skulle blive fundet havde hun gemt dem under gulvbrædderne, levende begravet, og dem der kunne have reddet dem turde ikke nærme sig huset for de troede at de var spøgelser. Surt show! I dag ejes huset af skuespilleren Nicholas Cage som vist ikke havde fået hele historien da han fik tilbud huset til en billig pris. Han har valg ikke at bo der og har sat huset til slag. Turen var rigtig god og indeholdt en hel del historiske fakta om byen og den historie og traditioner hvilket var rigtig spændende, spøgelsesdelen kan man jo tage som man vil.

Turen sluttede efter ca. 2 timer og efter et stop på en bar for lige at skylle historierne ned, gik vi hjemad til hotellet.

Idag startede vi med at tage på International Center of Photography og så en

Manhattan skyline

 foto udstilling af Ricard Avedan som er en kendt modefotograf som har taget spændende og banebrydende billeder i de sidste 50 år. Herefter tog vi på en 3-timers båd rundtur hele vejen rundt om Manhattan. Det var en fin tur i høj solskin og med en meget frisk fyr som speakede hele turen rundt. Han snakkede næsten ligeså meget som Ruth, men kun næsten. Efter en meget varm tur var vi klar til at spise frokost. Vi prajede en taxa til Chelsea Market, hvor vi også havde været med Ruth, for at

En sjov kage på Chelsea Market

 s

pise frokost på en af restauranterne der. Taxaer er et godt alternativ når der ikke lige er en Subway der går den vej man skal. De er ikke nær så dyre som i Danmark. Vi fandt en cafe/restaurant der så god ud og fik hver en stor salat, Soons med laks og Rasmus’ med kylling. De smagte virkelig godt. Da vi kiggede efter restaurant så vi at der var åbnet en isbutik og der var balloner og en meget lang kø. Det viste sig at det var

Soons meget røde skuldre

 åbningsdagen og de delte gratis smagsprøver ud så det benyttede vi os selvfølgelig af. Virkelig god italiensk is. Fra Chelsea Market gik vi hjem til hotellet for at slappe af et par timer og få smurt noget after sun lotion på Soons meget solrøde skuldre.

Om aftenen tog vi til en tailandsk restaurant som vi havde læst godt om. Soon fik Sushi og Rasmus fik en Curry, det var også rigtig god mad. Der var ret mange mennesker bla. 2 fødselsdagsselskaber, men det var ret hyggeligt der og endnu en gang havde vi fundet at ret lokalt sted at spise.

Fint anrettet sushi på Thai manér

 Efter aftensmaden gik vi hjem til hotellet for at slappe af, skrive blog, og se det sidste nye vedrørende Michael Jacksons død. Trist…

Kl. 09.30 mødtes vi med Ruth Nordenbrook, vores Big Apple Greeter. Hun er et livsstykke på ca. 64 år. Hun startede som B.A.G. da hendes mand døde for ca. 4 år siden. Vi startede med at gå til den nærmeste Subwaystation hvor hun viste os hvilket Subwaykort vi skulle købe, derefter tog med med

Rejsefeberen er ved at indfinde sig.