Guld i stabelvis!
New York juni 26th. 2009, 6:41pmSidste hele dag i New York – i morgen skal vi videre med tog til New Orleans.
Vi har begge to haft lidt besvær med at sove længe, mens vi har været herovre – dog er det helt galt med mig - hver morgen er jeg vågnet helt frisk før kl 5… Desværre er der ikke så meget go i Rasmus på det tidspunkt, så jeg prøver desperat at falde i søvn – og prøver at huske på min far, som da jeg var lille og ikke kunne sove, altid sagde til mig: Du skal bare lægge dig ned og hvile dig… ikke skide nemt, når man nu ikke engang er træt…
Nå, men vi var ude af døren og henne på vores græske diner kl. 8 og få morgenmad: røræg, stegte kartofler, og en flækket, grillet pølse. Dertil ristet toastbrød og kaffe. Egentligt er det et alt for stort måltid, men det er ret sjovt at prøve det samme, som de andre på dineren spiser – dog er pandekager med bacon og sirup lidt for mærkeligt, så det har vi kun fået en gang…
Planen for dag var en rundvising i Federal Reserve nede ved Wall Street – det

Federal Reserve set udefra
er en tur vi har tilmeldt os derhjemme fra, og der er kun 3 ture om dage for ca 30 mennesker. Vi var dog i god tid, så vi gik her fra 28.gade ned til 18. gade og derfra tage subwayen ned til 2. Avenue. Desværre regnede det voldsomt, så det blev ikke til så meget kiggen sig omring som vi gerne ville. Vi gik ned til Delancey St. og tog subwayen ned til Fulton St. Vi var i god tid, så det blev til et hurtigt besøg hos Starbucks og en tur rundt om blokken inden turen i Federal Reserve. For at komme ind, skulle vi vise pas, reservations mail, gennem metaldetektor og vise billet igen – derefter blev tasker osv. låst inde og turen kunne begynde.
Federal Reserve svarer til en National Bank, da de står for distribution og opbevaring af pengesedler. Derudover fungerer FR også som opbevaringssted for guldbarer – ikke bare for amerika, men for hele verden. 5 etager under jorden i en top top top sikret underjordisk boks, er der store umarkerede bure, hvor hvert land eller organisation har opbevaret deres guld. Og der er rigtig meget guld – est. værdi: 190 milliarder dollars! Én guldbare vejer 14 kg og har en renhed på mellem 99,5% – 99,9%. Hvis den var 100% ville guldet blive for blødt og ikke kunne stables. Det var RET imponerede at se alt det guld stablet op.
Udover at se boksen, var der også en imponerende seddel og mønt samling,

Gruppebillede på Grand Central Station
hvor alverdens mønter var samlet – der var fra det antikke Grækenland, gamle romerrige, fra korstogene og op gennem tiden – der var sågar en dansk rigsdaler seddel og en gammel 500 kr seddel.
Dog var de allermest stolte af deres “Double Eagle”-mønt. Den eneste af sin slags og efter at have været blevet stjålet og ‘bortført’ til udlandet, nu tilbage i USA, købt af en anonym køber for lidt over 7 mio dollars… Møntens pålydende er $20…
Efter turen tog vi subwayen hele vejen op til Grand Central Station – og

Tre elevatorer i Chysler bygningen
næææææ hvor er den pæn, den station. Stor og imponerende, men det fineste, fineste loft. Derfra gik vi over i Chrysler bygningen og tog en masse billeder indenfor de den smukke art deco foyer. Også nogle af de fine detaljer udenpå blev fotograferet.
Vi ville selvfølgelig

En af de fornemme butikker på Fifth Avenue
ikke gå glip af 5th Avenue – butikker og butikker og butikker. Men for søren altså – der var andre end os der ville shoppe – der var så mange mennesker, at det var helt skørt, men vi gjorde vores til at holde de amerikanske hjul igang, så vi fik også købt lidt ting og sager. Det dyreste vi så på uden at foretrække en mine, var en smuk princesscut diamant til $45.000 – det må blive næste gang vi kommer forbi…
Helt færdige i fusserne tog vi tilbage til hotellet for at pakke til i morgen. Det bliver dejligt med togturen!