Rejsebloggen

Som sagt tidligere er varmen overvældende, så i dag havde vi valgt at tage på en Post Katrina tour. Det var først fra kl. 13, så vi startede dagen med at gå ned på Café du Monde og få Frozen coffee og beignets (en form for berlinere). Derefter spadserede vi lidt rundt i kvarteret som først vågner sent, men der er længe åbent om aftenen – både i butikker, caféer og restauranter.

Vi blev hentet ved hotellet kl. 13 af en minibus. Vi var i alt 12 passagerer og en chauffør, der fortalte mens han kørte.

Turen gik til de områder var blev ramt af orkanen Katrina for 4 år siden.

Her er folk kravlet ud gennem taget

 Generelt for byen er problemet, at den ligger under havoverfladen. Hvor meget varierer lidt fra bydel til bydel. Det er alt fra 2-5 meter. Men dvs. at vandet ikke selv kan løbe ud i havet igen, men skal pumpes ud. Vi startede med at køre rundt i French Quater – området havde ikke været så hårdt ramt, så de var hurtigt kommet ovenpå, på den måde at deres huse og forretninger ikke havde taget betydeligt skade. Men som vi bevægede os ud i forstæderne blev det mere og mere tydeligt hvor meget skade vandet og orkanen havde gjort. Vandet der kom ind i byen fordi

bemærk den gule "vandstandslinie" på huset

 digerne brød, var saltvand, og det fik lov til at stå i ugevis i 1-2 meters højde, så alt var ødelagt. Også det som ikke var oversvømmet blev ødelagt pga råd. 90% af husene er af træ, så de var i en sølle forfatning. Nogle beboere havde været nødt til at flygte op på loftet og slå hul i taget for at undslippe vandet, da vandet nogle steder var steget fra 10 cm til 2 m i løbet af mindre end 20 minutter. Veje havde været oversvømmet, og det havde været umuligt at komme væk – selv hvis man var kommet ud af sit hus.

I alt var ca 1500 mennesker omkommet – 80% havde været over 65 år. Årsagen til at det især var dem der var omkommet havde været, at der ikke havde været evakueringshjælp – dvs man selv skulle sørge for at komme ud

så lang nede ligger mange huse ifht. vandet som er bag sikkerhedsmuren til venstre i billedet

 af byen! Mange gamle mennesker havde ikke bil eller slægtinge der kunne redde dem. Nogle var også blevet tilbage, fordi de ikke måtte have deres kæledyr med til evakueringscentrene. Det har man så lært af, og ifm med orkaner efter Katrina, har man i busser kørt rundt og samlet folk op, og det har været tilladt at have sit kæledyr med.

Men det var forfædelige syn der mødte os. Kæmpe områder var forladte og ligner en krigszone/spøgelsesby – mange, mange huse stod forladte og stadig med finér brædder slået for vinduere. Efter 4 år, var de tidligere beboere ikke vendt tilbage. Et af de store problemer har været forsikringer – rigtig mange havde orkanforsikring, men ikke oversvømmelsesforsikring. Forsikringsselskaberne ville efter orkanen ikke dække skaderne, da de ikke var skabt af stormen men af vandet… de ville ikke godtage, at det var stormen der havde forårsaget, at vandet var blevet trykket ind over digerne. Der var altså rigtig mange familier der i løbet af meget kort tid mistede ALT. Før Katrina boede der ca 550.000 i byen – tallet er nu på ca 350.000. Mange er altså aldrig vendt tilbage fra hvor de blev huset efter stormen. De der er vendt tilbage er ved at genopbygge, men det koster mange penge.

Og det var ikke kun de fattige der blev ramt – store huse stod helt forladte – kæmpe villakvarterer stod helt forladte og nogle steder var der ikke engang et hus tilbage, men bare den tomme matrikel.

Nogle af de nye huse der bliver bygget i området

Heldigvis er der mange hjælpeprogrammer igang. Vi så 2 igangværende programmer. Et hvor at man selv skulle bidrage til og hjælpe med at bygge huset som man så efterfølgende fik at bo i og et andet program som er startet af skuespilleren Brad Pitt hvor de bygger huse i de ramte områder. sammenlagt er der planlagt omkring 600 huse for de to pogrammer tilsammen.

Det var en spændende tur og meget rystende, fordi man slet ikke kan forestille sig den ødelæggelse orkanen forårsagede, når man går rundt nede i French Quater.

Vi blev sat af nede i byen ved 16.30-tiden og spadserede hjem. Her slappede vi af og opdaterede bloggen inden vi gik ud for at spise aftensmad. På vores hjemtur i eftermiddags kom vi forbi et sted med rigtig lokal New Orleans mad, så der gik vi ned. Vi fik lækker, lækker aftensmad. “The Taste of New Orleans” – som bestod af tre små skåle med hver sin ret i: Gumbo, Jambalaya og bean & rice. Jambalayaen var lækker – krydret ris med krydret pølse. Gumboen var vanvittig stærk – helt så vi sad med brændende læber og svedte i hårbunden med løbende næser og søftende  måtte bede om ekstra brød for at mildne det stærke. Bønnere og risne kunne jeg ikke rigtig smage, fordi jeg spiste dem efter gumboen, men Rasmus sagde at det smagte godt – han spiste gumboen som det sidste…

I morgen skal vi på plantation tour ud til den meget berømte Oak Alley Plantage!