Vi var tidligt oppe og ude at spise morgemad allerede ved 8.30 tiden – vores ben og fødder var ømme, så vi ville ikke gå for meget i dag. Morgenmaden indtog vi lige rundt om hjørnet i en lokal cafe: frisk frugt, croissant og kaffe! Uhmmmmm!

Subwayen er vi ikke supergode til at regne ud – vi kommer i rigtig retning, men toget stopper ikke hver gang ved den station vi regner med… Nå, men vi tog afsted downtown mod Ground Zero og kom af subwayen tæt på – vi ville gerne se området, men det var ikke til at komme tæt på pga. at de er igang

Soon foran Ground Zero

Soon foran Ground Zero

med at bygge det nye WTC. Mens vi sad på en trappe for at lægge slagplan for dagen, kom der en flok soldater gående og helt spontant begyndte folk omkring os at klappe af dem! Dagen stod på lidt shopping, men der er så mange mennesker over det hele, at det er lidt stressende – derudover er der udsalg, så man skal virkelig ville shoppe for ikke bare at give op udenfor butikken!

Fra Downtown to vi subwayen op til SoHo. Vi var der med Ruth, men det gik sgu så stærkt, at vi gerne ville tilbage for at kigge lidt selv. Vejret var ikke helt med os – det regnede, så vi kunne desværre ikke slentre helt så meget som vi gerne ville, men vi fik set lidt mere af SoHo og lidt mere af Litle Italy. Helt tomhændede kom vi dog ikke tilbage til hotellet – alt er meget billigere end i Danmark, så vi brugte lidt penge i en Puma butik, og kan derfor iklæde vores fusser i nye sko!

Inden vi tog tilbage til hotellet, indtog vi “aftensmaden” på en lille græsk diner tæt på hotellet – pommes frites med smeltet cheddar på… Det skal vi ikke have igen…

Nå, men vi ville ud for at finde noget fodcreme, og gik op mod Macys’s. Ude foran blev vi “antastet” af en fyr, der i cykeltaxa ville cykle med os – vi spurgte

Soon & Rasmus på Times Square

Soon & Rasmus på Times Square

om prisen til Times Square – det ville blive $20 + drikkepenge… lidt rigeligt, så vi takkede nej og begyndte at gå, men blev så kaldt tilbage med et revurderet tilbud: $15 + drikkepenge… Uden at vide hvad vi indlod os på, sagde vi ja… det var sjovt, men dælme også spændende på trafiksikkerhedsmåden… det er et held at vi kom frem i hel tilstand, og det var kun fordi bilisterne forbarmede sig over os og ikke kørte os ned – de var faktisk i deres gode ret (næsten), fordi vi kørte i deres bane, vi kørte diagonalt og vi kørte meget langsomt, men vores cykelchauffør ville hellere snakke med os end kigge fremad på trafikken, og ville helle holde gang i pedalerne end holde stille for rødt, så alt-i-alt en dårlig combo…

Nå, men lettede over at være fremme, lod vi Times Square overvælde os.

Radio City Music Hall

Radio City Music Hall

Sikke mange mennesker, neon, larm og trafik. Dele af Broadway er spærret af som et forsøg, og der er sat havestole frem til offentlig brug – det var ret fint sådan at kunne sidde midt i det hele og  lade sig overvælde og suge det hele til sig…

Da vi havde fået nok gik vi over med Radio Music City Hall og Rockefeller Center. Vi ville rigtig gerne op i Rockefeller Tower – udsigten skulle være bedre end ESB, og vi ville gerne se New York i mørke. Rockefeller er ikke så højt som ESB, men bygningen ligger lidt mere

Tåget aftenudsigt fra Rockefeller

Tåget aftenudsigt fra Rockefeller

frit, så selv fra 76. etage, var udsigten fantastisk!