Rejsebloggen

Kl. 20 startede vores spøgelsestur rundt i French Quater. Det regnede stadig en smule, men det gjorde ikke så meget. Med på turen var ca. 20 personer og en guide. Turen gik rundt i kvarteret med stops ved forskellige steder og huse som, efter sigende, skulle være hjemsøgte af spøgelser. Det med spøgelserne kan man jo tro på eller lade være men de historier der knyttede sig til de forskellige lokaliteter var faktisk hårrejsende i sig selv, spøgelser

Det tidligere børnehjem

 eller ej. Byen har mange ‘kælenavne’ som for eksempel ‘Nawlins’, ‘The Big Easy’, ‘NOLA’ mv., men det som byen blev kaldt før byen næsten var by var ‘The Green Hell’ fordi det hele dengang jo var grøn sump og marskland, hvor der egentligt ikke var særlig fedt at bo. Det løste englænderne, som styrede området på det tidspunkt, ved at sende en masse straffefanger hertil, sindsyge, mordere osv osv.. alt i alt hyggelige beboere?! På turen så vi blandt andet et hus hvor der havde været et børnehjem som var brand ned i tilbage i 1800-tallet. Disse børn siges at spøge på hotellet der ligger der i dag. Blandt andet havde der boet et par der på et tidspunkt der, da de fik fremkaldt deres feriebilleder, fandt billeder af dem selv sovende i hotelsengen og billederne var tager i loftshøjde lige ned på dem. Uhhh… 

Et andet hus tilhørte på et tidspunkt Lousiana’s rigeste kvinde. Det var mens der stadig var slaver. Hun var åbenbart meget sadistisk for hun gjorde alle mulige forfærdelige ting ved slaverne, bare for sjov. For eksempel var kokken lænket til komfuret. En anden havde fået brækket både arme og ben

Dette hus siges at være forbandet

 og så puttet i en kasse så at brudene ville vokse sammen på alle mulige opskure måder. En tredje havde fået krænget huden af ansigtet. Nå men kokken satte ild til køkkenet for at folk skulle komme og opdage hvad hun gjorde ved dem, og det lykkes. De fandt et stort rum over køkkenet som var låst af og var fyldt med disse stakkels mennesker som blev holdt der i deres eget skidt. Det lykkes selvfølgelig hende at stikke af og forsvinde for altid. Huset blev regnet som hjemsøgt for i de kommende uger hørte folk der gik forbi skraben, banken og stemmer fra væggene i huset. I omkring 1960 fjernede en ejer nogle gulvbrædder og fandt skrabemærker og masser af menneskeknogler. Damen i huset havde haft nogle flere slaver som ikke var blevet fundet sammen med de andre og for at de ikke skulle blive fundet havde hun gemt dem under gulvbrædderne, levende begravet, og dem der kunne have reddet dem turde ikke nærme sig huset for de troede at de var spøgelser. Surt show! I dag ejes huset af skuespilleren Nicholas Cage som vist ikke havde fået hele historien da han fik tilbud huset til en billig pris. Han har valg ikke at bo der og har sat huset til slag. Turen var rigtig god og indeholdt en hel del historiske fakta om byen og den historie og traditioner hvilket var rigtig spændende, spøgelsesdelen kan man jo tage som man vil.

Turen sluttede efter ca. 2 timer og efter et stop på en bar for lige at skylle historierne ned, gik vi hjemad til hotellet.

Vi startede morgenen med morgenmad på hotellet. Ret kedelig (kaffe, sødt brød/kage, juice), men det er med i prisen, så det tager vi med.

Varmen hernede er overvældede lige fra morgenstunden. Som sagt føles det som at gå rundt i et 35-40 graders dampbad…

En typisk gade i French Quarter

Efter at have studeret et par brochurer, bookede vi et par ture. I aften (mandag) skal vi på spøgelsestur og tirsdag skal vi på en Kathrina-tur.

Vi begav os ud i varmen, og startede med at gå rundt i The French Quater – det er et område på ca 1 x 1,5 km og består af gamle franske huse med de letgenkendelige smedejerns altaner og balkoner. Området er en blanding af alm. beboelse, butikker, barer, hoteller og restauranter.  Vi er blevet advaret om ikke at begive os ind i de områder der grænser direkte op til det franske kvarter, da der er skyhøj crime rate – i det hele taget, er New Orleans en af de byer i USA

Live musik kl. 10.30 om formiddagen

 med den højeste rate af dødelig kriminialitet, men i det franske kvarter skulle vi være sikre og så længe vi kun færdes der hvor der er andre om mange mennesker, skulle det være ok. Selvfølgelig er det især om aftenen man skulle være forsigtig, mens man i dagtimere bare skal holde sig til visse områder.

Nå, men vi fik gået rundt og kigget på de gamle huse og kom også ned til Mississippi hvor der lå en kæmpe hjuldamper. Floden er kæmpestor og bred, og stømmene i floden hvirvler rundt.

Frokosten blev indtaget i en lille restaurant, hvor vi hver især fik en specialitet fra byen. Rasmus fik en alligator Po’Boy – det er et flækket flute, i

Soon + Muffaletta

 dette tilfælde med friturestegt aligatorkød, tomat, salat, pickles og dressing. Soon fik en Mufalletta med pastrami og skinke. En mufalletta er en kæmpestor rund bolle med kødfyld og hakket pickles og oliven – begge dele var kæmpe måltider, men smagte godt!

Efter frokost begyndte det at regne på den helt tropiske måde, hvor det vælter ned med vand, og kloakerne slet ikke kan følge med. Oven i det tordnede det også gevaldigt, og vi så nogle af de største zigzag lyn nogensinde. Vi kom tilbage til hotellet, hvor vi fik skrevet lidt her til bloggen og kom i tørt tøj.

Kl. 20 skal vi på en tur med Haunted History Tours.