Rejsebloggen

Som sagt tidligere er varmen overvældende, så i dag havde vi valgt at tage på en Post Katrina tour. Det var først fra kl. 13, så vi startede dagen med at gå ned på Café du Monde og få Frozen coffee og beignets (en form for berlinere). Derefter spadserede vi lidt rundt i kvarteret som først vågner sent, men der er længe åbent om aftenen – både i butikker, caféer og restauranter.

Vi blev hentet ved hotellet kl. 13 af en minibus. Vi var i alt 12 passagerer og en chauffør, der fortalte mens han kørte.

Turen gik til de områder var blev ramt af orkanen Katrina for 4 år siden.

Her er folk kravlet ud gennem taget

 Generelt for byen er problemet, at den ligger under havoverfladen. Hvor meget varierer lidt fra bydel til bydel. Det er alt fra 2-5 meter. Men dvs. at vandet ikke selv kan løbe ud i havet igen, men skal pumpes ud. Vi startede med at køre rundt i French Quater – området havde ikke været så hårdt ramt, så de var hurtigt kommet ovenpå, på den måde at deres huse og forretninger ikke havde taget betydeligt skade. Men som vi bevægede os ud i forstæderne blev det mere og mere tydeligt hvor meget skade vandet og orkanen havde gjort. Vandet der kom ind i byen fordi

bemærk den gule "vandstandslinie" på huset

 digerne brød, var saltvand, og det fik lov til at stå i ugevis i 1-2 meters højde, så alt var ødelagt. Også det som ikke var oversvømmet blev ødelagt pga råd. 90% af husene er af træ, så de var i en sølle forfatning. Nogle beboere havde været nødt til at flygte op på loftet og slå hul i taget for at undslippe vandet, da vandet nogle steder var steget fra 10 cm til 2 m i løbet af mindre end 20 minutter. Veje havde været oversvømmet, og det havde været umuligt at komme væk – selv hvis man var kommet ud af sit hus.

I alt var ca 1500 mennesker omkommet – 80% havde været over 65 år. Årsagen til at det især var dem der var omkommet havde været, at der ikke havde været evakueringshjælp – dvs man selv skulle sørge for at komme ud

så lang nede ligger mange huse ifht. vandet som er bag sikkerhedsmuren til venstre i billedet

 af byen! Mange gamle mennesker havde ikke bil eller slægtinge der kunne redde dem. Nogle var også blevet tilbage, fordi de ikke måtte have deres kæledyr med til evakueringscentrene. Det har man så lært af, og ifm med orkaner efter Katrina, har man i busser kørt rundt og samlet folk op, og det har været tilladt at have sit kæledyr med.

Men det var forfædelige syn der mødte os. Kæmpe områder var forladte og ligner en krigszone/spøgelsesby – mange, mange huse stod forladte og stadig med finér brædder slået for vinduere. Efter 4 år, var de tidligere beboere ikke vendt tilbage. Et af de store problemer har været forsikringer – rigtig mange havde orkanforsikring, men ikke oversvømmelsesforsikring. Forsikringsselskaberne ville efter orkanen ikke dække skaderne, da de ikke var skabt af stormen men af vandet… de ville ikke godtage, at det var stormen der havde forårsaget, at vandet var blevet trykket ind over digerne. Der var altså rigtig mange familier der i løbet af meget kort tid mistede ALT. Før Katrina boede der ca 550.000 i byen – tallet er nu på ca 350.000. Mange er altså aldrig vendt tilbage fra hvor de blev huset efter stormen. De der er vendt tilbage er ved at genopbygge, men det koster mange penge.

Og det var ikke kun de fattige der blev ramt – store huse stod helt forladte – kæmpe villakvarterer stod helt forladte og nogle steder var der ikke engang et hus tilbage, men bare den tomme matrikel.

Nogle af de nye huse der bliver bygget i området

Heldigvis er der mange hjælpeprogrammer igang. Vi så 2 igangværende programmer. Et hvor at man selv skulle bidrage til og hjælpe med at bygge huset som man så efterfølgende fik at bo i og et andet program som er startet af skuespilleren Brad Pitt hvor de bygger huse i de ramte områder. sammenlagt er der planlagt omkring 600 huse for de to pogrammer tilsammen.

Det var en spændende tur og meget rystende, fordi man slet ikke kan forestille sig den ødelæggelse orkanen forårsagede, når man går rundt nede i French Quater.

Vi blev sat af nede i byen ved 16.30-tiden og spadserede hjem. Her slappede vi af og opdaterede bloggen inden vi gik ud for at spise aftensmad. På vores hjemtur i eftermiddags kom vi forbi et sted med rigtig lokal New Orleans mad, så der gik vi ned. Vi fik lækker, lækker aftensmad. “The Taste of New Orleans” – som bestod af tre små skåle med hver sin ret i: Gumbo, Jambalaya og bean & rice. Jambalayaen var lækker – krydret ris med krydret pølse. Gumboen var vanvittig stærk – helt så vi sad med brændende læber og svedte i hårbunden med løbende næser og søftende  måtte bede om ekstra brød for at mildne det stærke. Bønnere og risne kunne jeg ikke rigtig smage, fordi jeg spiste dem efter gumboen, men Rasmus sagde at det smagte godt – han spiste gumboen som det sidste…

I morgen skal vi på plantation tour ud til den meget berømte Oak Alley Plantage!

Kl. 20 startede vores spøgelsestur rundt i French Quater. Det regnede stadig en smule, men det gjorde ikke så meget. Med på turen var ca. 20 personer og en guide. Turen gik rundt i kvarteret med stops ved forskellige steder og huse som, efter sigende, skulle være hjemsøgte af spøgelser. Det med spøgelserne kan man jo tro på eller lade være men de historier der knyttede sig til de forskellige lokaliteter var faktisk hårrejsende i sig selv, spøgelser

Det tidligere børnehjem

 eller ej. Byen har mange ‘kælenavne’ som for eksempel ‘Nawlins’, ‘The Big Easy’, ‘NOLA’ mv., men det som byen blev kaldt før byen næsten var by var ‘The Green Hell’ fordi det hele dengang jo var grøn sump og marskland, hvor der egentligt ikke var særlig fedt at bo. Det løste englænderne, som styrede området på det tidspunkt, ved at sende en masse straffefanger hertil, sindsyge, mordere osv osv.. alt i alt hyggelige beboere?! På turen så vi blandt andet et hus hvor der havde været et børnehjem som var brand ned i tilbage i 1800-tallet. Disse børn siges at spøge på hotellet der ligger der i dag. Blandt andet havde der boet et par der på et tidspunkt der, da de fik fremkaldt deres feriebilleder, fandt billeder af dem selv sovende i hotelsengen og billederne var tager i loftshøjde lige ned på dem. Uhhh… 

Et andet hus tilhørte på et tidspunkt Lousiana’s rigeste kvinde. Det var mens der stadig var slaver. Hun var åbenbart meget sadistisk for hun gjorde alle mulige forfærdelige ting ved slaverne, bare for sjov. For eksempel var kokken lænket til komfuret. En anden havde fået brækket både arme og ben

Dette hus siges at være forbandet

 og så puttet i en kasse så at brudene ville vokse sammen på alle mulige opskure måder. En tredje havde fået krænget huden af ansigtet. Nå men kokken satte ild til køkkenet for at folk skulle komme og opdage hvad hun gjorde ved dem, og det lykkes. De fandt et stort rum over køkkenet som var låst af og var fyldt med disse stakkels mennesker som blev holdt der i deres eget skidt. Det lykkes selvfølgelig hende at stikke af og forsvinde for altid. Huset blev regnet som hjemsøgt for i de kommende uger hørte folk der gik forbi skraben, banken og stemmer fra væggene i huset. I omkring 1960 fjernede en ejer nogle gulvbrædder og fandt skrabemærker og masser af menneskeknogler. Damen i huset havde haft nogle flere slaver som ikke var blevet fundet sammen med de andre og for at de ikke skulle blive fundet havde hun gemt dem under gulvbrædderne, levende begravet, og dem der kunne have reddet dem turde ikke nærme sig huset for de troede at de var spøgelser. Surt show! I dag ejes huset af skuespilleren Nicholas Cage som vist ikke havde fået hele historien da han fik tilbud huset til en billig pris. Han har valg ikke at bo der og har sat huset til slag. Turen var rigtig god og indeholdt en hel del historiske fakta om byen og den historie og traditioner hvilket var rigtig spændende, spøgelsesdelen kan man jo tage som man vil.

Turen sluttede efter ca. 2 timer og efter et stop på en bar for lige at skylle historierne ned, gik vi hjemad til hotellet.

Vi startede morgenen med morgenmad på hotellet. Ret kedelig (kaffe, sødt brød/kage, juice), men det er med i prisen, så det tager vi med.

Varmen hernede er overvældede lige fra morgenstunden. Som sagt føles det som at gå rundt i et 35-40 graders dampbad…

En typisk gade i French Quarter

Efter at have studeret et par brochurer, bookede vi et par ture. I aften (mandag) skal vi på spøgelsestur og tirsdag skal vi på en Kathrina-tur.

Vi begav os ud i varmen, og startede med at gå rundt i The French Quater – det er et område på ca 1 x 1,5 km og består af gamle franske huse med de letgenkendelige smedejerns altaner og balkoner. Området er en blanding af alm. beboelse, butikker, barer, hoteller og restauranter.  Vi er blevet advaret om ikke at begive os ind i de områder der grænser direkte op til det franske kvarter, da der er skyhøj crime rate – i det hele taget, er New Orleans en af de byer i USA

Live musik kl. 10.30 om formiddagen

 med den højeste rate af dødelig kriminialitet, men i det franske kvarter skulle vi være sikre og så længe vi kun færdes der hvor der er andre om mange mennesker, skulle det være ok. Selvfølgelig er det især om aftenen man skulle være forsigtig, mens man i dagtimere bare skal holde sig til visse områder.

Nå, men vi fik gået rundt og kigget på de gamle huse og kom også ned til Mississippi hvor der lå en kæmpe hjuldamper. Floden er kæmpestor og bred, og stømmene i floden hvirvler rundt.

Frokosten blev indtaget i en lille restaurant, hvor vi hver især fik en specialitet fra byen. Rasmus fik en alligator Po’Boy – det er et flækket flute, i

Soon + Muffaletta

 dette tilfælde med friturestegt aligatorkød, tomat, salat, pickles og dressing. Soon fik en Mufalletta med pastrami og skinke. En mufalletta er en kæmpestor rund bolle med kødfyld og hakket pickles og oliven – begge dele var kæmpe måltider, men smagte godt!

Efter frokost begyndte det at regne på den helt tropiske måde, hvor det vælter ned med vand, og kloakerne slet ikke kan følge med. Oven i det tordnede det også gevaldigt, og vi så nogle af de største zigzag lyn nogensinde. Vi kom tilbage til hotellet, hvor vi fik skrevet lidt her til bloggen og kom i tørt tøj.

Kl. 20 skal vi på en tur med Haunted History Tours.

Vi vågnede tidligt og gik op i spisevognen hvor vi fik juice, kaffe, Rasmus fik

Washington

 french toast med bacon, og jeg fik røræg med bacon og “grit” og en muffin – jeg ved ikke hvad det der grit er for noget, men det var noget varmt grødagtigt der smagte lidt af risengrød, men det var lavet på noget gryn af en slags – nu er det prøvet… det smagte sært…

Efter morgenmad trissede vi tilbage til vores lille kupe. Der var ikke så meget at lave andet end at kigge ud på alle de passerende huse og landsbyer. Der var ikke et øje at se nogen steder på stort set hele turen – grunden var nok varmen – undervejs var der mulighed for at komme ud at strække ben – og der kunne vi virkeligt føle varmen! 30-35 graders fugtig varme.

Frokost fik vi ved 13-tiden – det var burger med pommes til Soon og

Amerikansk Landidyl

 sandwich med krydret svinekød i sovs til Rasmus.

Om eftermiddage sov vi og læste vi, og slappede ellers bare af.

Aftensmaden bestod af crab cakes med krydret tomatsovs, salat og flutes. Rigtig lækkert.

Vi ankom i silende regn og torden til New Orleans – efter vi havde hentet vores tasker, tog vi en taxa til hotellet, Hotel St Marie. Det ligger lige om hjørnet fra Bourbon Street. Vi blev indlogeret på 4 sal i et værelse med lille

Et kort, men meget varmt stop

 balkon der vender ind mod gårdhaven. Varmen og fugtigheden i luften er overvældende og det er som at gå rundt i et meget dampbad.

Vi smed vores tasker, tog et hurtigt bad, og gik ned for at se på Bourbon Street. Sikke et (gede-)marked. Jomfu Ane Gade x 10. Høj høj musik, jazz og rock buldrede ud fra alle barerne der ligger på stribe – selv fra de små souvenirbutikker pumper høj musik ud. Man kan allesteder købe drinks – fx. daquries-to-go. For $9, ca 45 kr – får man et stort plastkrus med ca 1/2 l drink i!!!! Og der var ikke sparret på sprutten. Vi var dog lidt matte i sokkerne efter rejsen, så det blev ikke til mere end ét krus mens vi gik op og ned af gaden et par gange.

Vores tog mod New Orleans skulle først afgå fra Penn Station kl. 14.15, så der

Motionister i Central Park

 var tid til at komme ud at se noget. Kl 8 var vi ude af døren og henne på vores diner for at spise morgenmad. Derfra tog vi subwayen op til Columbus Circle og gik en dejlig tur i Central Park. Ihhhh der var mange hunde med deres ejer og mange motionister der cyklede eller joggede. Men altså virkeligt mange hunde! I alle størrelser – men de så ud til at hygge sig – de løb rundt uden snor og legede med hinanden.

Vi havde billetter til MoMa, så da de åbnede kl. 10.30 stod vi parate. Der var

Soon i Central Park

 mange udstillinger, men vi valgte to vi gerne ville se – den ene var på Design og Arkitektur etagen og den anden var på Fotografi etagen.

Efter museet hoppede vi på en taxa tilbage til hotellet. Det er ret cool med de der taxaer – de dytter hele tiden – selvom der holder 5 biler foran dem og de ikke på nogen måder ville kunne komme længere frem, dytter de. De dytter hele tiden og de kører som om de er de eneste  på kørebanen – skifter bane som det passer dem, og kommer der nogen i vejen, ja så dytter de bare.

Fin lampe udstillet på MoMa

Nå, men vi fik hentet vores tasker og begyndte at traske op mod Penn Station. Vores store kufferter skulle checkes ind – dvs vi ikke skulle have dem i vores kupé, men de ville blive transporteret i en bagagevogn. Efter at have afleveret dem fandt vi en kiosk, hvor vi provianterede – lidt chokolade, lidt vand og et par blade. Turen er trods alt 31 timer…

Ruten hedder The Crescent og er en af de ældste ruter i USA. Den starter i New York og ender i New Orleans. Undervejs er der stop i bla. Philadelphia, Baltimore, Washington, Greensboro, Charlotte, Atlanta,

Sidste gruppebillede i NY

 Tuscaloosa, Hattiesburg. Undervejs skifter vi tidszone fra ET til CT

Vores billetter var til sovevogn, så derfor havde vi også adgang til en lounge på stationen hvor der var bløde møbler, gratis kaffe, te, sodavand og snacks. Det var ret dejligt lige at sidde der og slappe af. 20 min. før afgang blev vi så kaldt til toget, og fordi vi var i sovevogn kom vi først i køene og kunne gå ned til vores vogn. 1910 rum B. Der var en stol og selvfølgelig to køjer, toilet med bad og en håndvask. Og der er vinduer i 2

Vores Kupé

 etager – dvs at den der ligger i overkøjen har eget vindue, men det betyder også at der kommer masser lys ind og at der var højt til loftet, så det var rigtig dejligt. Derudover var der gratisk kaffe, te, vand og juice på hele turen og vores vognbestyrer Darren kom og hilste på. Med i det at sove i sovevogn hører også tre måltider i spisevognen – aftensmad (3 retter), morgenmad og frokost. Vi spiste kl. 18.45 lige efter at vi havde passeret Washington. Vi fik salat med flute, stor bøf med bagt kartoffel og til dessert fik vi pecantærte og kaffe. Vi sad sammen med et par fra Atlanta som gerne ville snakke, så det var ret hyggeligt. Efter maden var der ikke meget andet at gøre end at gå tilbage i kupéen og læse og ordne fotos fra kameraet. Kl. 23 blev overkøjen slået ned og underkøjen slået ud.

Fantastisk himmel over NY

Efter vores shoppingtur ned af 5th Avenue tog vi tilbage til hotellet for at pakke. Aftensmad blev koreansk igen, men denne gang et andet sted. Her fik vi koreansk barbecue – midt på bordet var en grill, hvor kødet blev lagt på og grillet – der stod en dame og vendte det for os. Dertil var der krydret kål, chili pasta, krydrede bønnespirer og andre sager. Kødet og tilbehøret skulle så ligesom sidst pakkes ind i salaten. Til maden drak vi en koreansk øl OB – den smagte ret godt.

Barbeque på Koreansk

Sidste hele dag i New York – i morgen skal vi videre med tog til New Orleans.

Vi har begge to haft lidt besvær med at sove længe, mens vi har været herovre – dog er det helt galt med mig - hver morgen er jeg vågnet helt frisk før kl 5… Desværre er der ikke så meget go i Rasmus på det tidspunkt, så jeg prøver desperat at falde i søvn – og prøver at huske på min far, som da jeg var lille og ikke kunne sove, altid sagde til mig: Du skal bare lægge dig ned og hvile dig… ikke skide nemt, når man nu ikke engang er træt…

Nå, men vi var ude af døren og henne på vores græske diner kl. 8 og få morgenmad: røræg, stegte kartofler, og en flækket, grillet pølse. Dertil ristet toastbrød og kaffe. Egentligt er det et alt for stort måltid, men det er ret sjovt at prøve det samme, som de andre på dineren spiser – dog er pandekager med bacon og sirup lidt for mærkeligt, så det har vi kun fået en gang…

Planen for  dag var en rundvising i Federal Reserve nede ved Wall Street – det

Federal Reserve set udefra

 er en tur vi har tilmeldt os derhjemme fra, og der er kun 3 ture om dage for ca 30 mennesker. Vi var dog i god tid, så vi gik her fra 28.gade ned til 18. gade og derfra tage subwayen ned til 2. Avenue. Desværre regnede det voldsomt, så det blev ikke til så meget kiggen sig omring som vi gerne ville. Vi gik ned til Delancey St. og tog subwayen ned til Fulton St. Vi var i god tid, så det blev til et hurtigt besøg hos Starbucks og en tur rundt om blokken inden turen i Federal Reserve. For at komme ind, skulle vi vise pas, reservations mail, gennem metaldetektor og vise billet igen – derefter blev tasker osv. låst inde og turen kunne begynde.

Federal Reserve svarer til en National Bank, da de står for distribution og opbevaring af pengesedler. Derudover fungerer FR også som opbevaringssted for guldbarer – ikke bare for amerika, men for hele verden. 5 etager under jorden i en top top top sikret underjordisk boks, er der store umarkerede bure, hvor hvert land eller organisation har opbevaret deres guld. Og der er rigtig meget guld – est. værdi: 190 milliarder dollars! Én guldbare vejer 14 kg og har en renhed på mellem 99,5% – 99,9%. Hvis den var 100% ville guldet blive for blødt og ikke kunne stables. Det var RET imponerede at se alt det guld stablet op.

Udover at se boksen, var der også en imponerende seddel og mønt samling,

Gruppebillede på Grand Central Station

 hvor alverdens mønter var samlet – der var fra det antikke Grækenland, gamle romerrige, fra korstogene og op gennem tiden – der var sågar en dansk rigsdaler seddel og en gammel 500 kr seddel.

Dog var de allermest stolte af deres “Double Eagle”-mønt. Den eneste af sin slags og efter at have været blevet stjålet og ‘bortført’ til udlandet, nu tilbage i USA, købt af en anonym køber for lidt over 7 mio dollars… Møntens pålydende er $20…

Efter turen tog vi subwayen hele vejen op til Grand Central Station – og

Tre elevatorer i Chysler bygningen

 næææææ hvor er den pæn, den station. Stor og imponerende, men det fineste, fineste loft. Derfra gik vi over i Chrysler bygningen og tog en masse billeder indenfor de den smukke art deco foyer. Også nogle af de fine detaljer udenpå blev fotograferet.

Vi ville selvfølgelig

En af de fornemme butikker på Fifth Avenue

ikke gå glip af 5th Avenue – butikker og butikker og butikker. Men for søren altså – der var andre end os der ville shoppe – der var så mange mennesker, at det var helt skørt, men vi gjorde vores til at holde de amerikanske hjul igang, så vi fik også købt lidt ting og sager. Det dyreste vi så på uden at foretrække en mine, var en smuk princesscut diamant til $45.000 – det må blive næste gang vi kommer forbi…

Helt færdige i fusserne tog vi tilbage til hotellet for at pakke til i morgen. Det bliver dejligt med togturen!

Idag startede vi med at tage på International Center of Photography og så en

Manhattan skyline

 foto udstilling af Ricard Avedan som er en kendt modefotograf som har taget spændende og banebrydende billeder i de sidste 50 år. Herefter tog vi på en 3-timers båd rundtur hele vejen rundt om Manhattan. Det var en fin tur i høj solskin og med en meget frisk fyr som speakede hele turen rundt. Han snakkede næsten ligeså meget som Ruth, men kun næsten. Efter en meget varm tur var vi klar til at spise frokost. Vi prajede en taxa til Chelsea Market, hvor vi også havde været med Ruth, for at

En sjov kage på Chelsea Market

 s

pise frokost på en af restauranterne der. Taxaer er et godt alternativ når der ikke lige er en Subway der går den vej man skal. De er ikke nær så dyre som i Danmark. Vi fandt en cafe/restaurant der så god ud og fik hver en stor salat, Soons med laks og Rasmus’ med kylling. De smagte virkelig godt. Da vi kiggede efter restaurant så vi at der var åbnet en isbutik og der var balloner og en meget lang kø. Det viste sig at det var

Soons meget røde skuldre

 åbningsdagen og de delte gratis smagsprøver ud så det benyttede vi os selvfølgelig af. Virkelig god italiensk is. Fra Chelsea Market gik vi hjem til hotellet for at slappe af et par timer og få smurt noget after sun lotion på Soons meget solrøde skuldre.

Om aftenen tog vi til en tailandsk restaurant som vi havde læst godt om. Soon fik Sushi og Rasmus fik en Curry, det var også rigtig god mad. Der var ret mange mennesker bla. 2 fødselsdagsselskaber, men det var ret hyggeligt der og endnu en gang havde vi fundet at ret lokalt sted at spise.

Fint anrettet sushi på Thai manér

 Efter aftensmaden gik vi hjem til hotellet for at slappe af, skrive blog, og se det sidste nye vedrørende Michael Jacksons død. Trist…

Vi var tidligt oppe og ude at spise morgemad allerede ved 8.30 tiden – vores ben og fødder var ømme, så vi ville ikke gå for meget i dag. Morgenmaden indtog vi lige rundt om hjørnet i en lokal cafe: frisk frugt, croissant og kaffe! Uhmmmmm!

Subwayen er vi ikke supergode til at regne ud – vi kommer i rigtig retning, men toget stopper ikke hver gang ved den station vi regner med… Nå, men vi tog afsted downtown mod Ground Zero og kom af subwayen tæt på – vi ville gerne se området, men det var ikke til at komme tæt på pga. at de er igang

Soon foran Ground Zero

med at bygge det nye WTC. Mens vi sad på en trappe for at lægge slagplan for dagen, kom der en flok soldater gående og helt spontant begyndte folk omkring os at klappe af dem! Dagen stod på lidt shopping, men der er så mange mennesker over det hele, at det er lidt stressende – derudover er der udsalg, så man skal virkelig ville shoppe for ikke bare at give op udenfor butikken!

Fra Downtown to vi subwayen op til SoHo. Vi var der med Ruth, men det gik sgu så stærkt, at vi gerne ville tilbage for at kigge lidt selv. Vejret var ikke helt med os – det regnede, så vi kunne desværre ikke slentre helt så meget som vi gerne ville, men vi fik set lidt mere af SoHo og lidt mere af Litle Italy. Helt tomhændede kom vi dog ikke tilbage til hotellet – alt er meget billigere end i Danmark, så vi brugte lidt penge i en Puma butik, og kan derfor iklæde vores fusser i nye sko!

Inden vi tog tilbage til hotellet, indtog vi “aftensmaden” på en lille græsk diner tæt på hotellet – pommes frites med smeltet cheddar på… Det skal vi ikke have igen…

Nå, men vi ville ud for at finde noget fodcreme, og gik op mod Macys’s. Ude foran blev vi “antastet” af en fyr, der i cykeltaxa ville cykle med os – vi spurgte

Soon & Rasmus på Times Square

om prisen til Times Square – det ville blive $20 + drikkepenge… lidt rigeligt, så vi takkede nej og begyndte at gå, men blev så kaldt tilbage med et revurderet tilbud: $15 + drikkepenge… Uden at vide hvad vi indlod os på, sagde vi ja… det var sjovt, men dælme også spændende på trafiksikkerhedsmåden… det er et held at vi kom frem i hel tilstand, og det var kun fordi bilisterne forbarmede sig over os og ikke kørte os ned – de var faktisk i deres gode ret (næsten), fordi vi kørte i deres bane, vi kørte diagonalt og vi kørte meget langsomt, men vores cykelchauffør ville hellere snakke med os end kigge fremad på trafikken, og ville helle holde gang i pedalerne end holde stille for rødt, så alt-i-alt en dårlig combo…

Nå, men lettede over at være fremme, lod vi Times Square overvælde os.

Radio City Music Hall

Sikke mange mennesker, neon, larm og trafik. Dele af Broadway er spærret af som et forsøg, og der er sat havestole frem til offentlig brug – det var ret fint sådan at kunne sidde midt i det hele og  lade sig overvælde og suge det hele til sig…

Da vi havde fået nok gik vi over med Radio Music City Hall og Rockefeller Center. Vi ville rigtig gerne op i Rockefeller Tower – udsigten skulle være bedre end ESB, og vi ville gerne se New York i mørke. Rockefeller er ikke så højt som ESB, men bygningen ligger lidt mere

Tåget aftenudsigt fra Rockefeller

frit, så selv fra 76. etage, var udsigten fantastisk!

Efter vi sagde farvel til Ruth, gik turen tilbage til hotellet for lige at få pusten igen. Sikke en dag!

Efter et lille hvil og et bad, gik turen mod Empire State Building. Vi bor på

Udsigt fra Empire State Building

East 28 Street og ESB ligger på 32th, så vores fødder klarede turen. Efter et imponerende kø-system gik turen i elevator op til 86. etage. Ude på observationsdækket var der fantastisk udsyn over Manhattan, New Jersey, Brooklyn etc – det var ikke mørkt, så vi kunne se rigtig mange detaljer. Sikke mange fine bygninger og fine tagterasser! Sjovt at se, hvor meget grønt

Udsigt fra Empire State Building

der egentlig er oppe i højderne.

Vi havde også købt billet til den højeste etage, så vi susede videre op til 102. etage, hvor der var et lille rum hvor vi havde et fint uforstyrret udsyn – der var ikke gitter for, og der var ikke mange besøgende, så det var rigtig fint.

Nede på jorden igen gik jagten ind på aftensmad. Så mange valgmuligheder hele tiden og over det hele. Vi valgte at prøve Koreatown, da det ligger lige ved siden af – mærkeligt sådan at gå 50 meter fra turisthelvede og så ind i et område med stort set kun koreanere. Vi fandt en lille rigtig hyggelig

Koreansk mad

restaurant, hvor vi valgte en ret vi ikke anede hvad var, men billedet i menukortet så fint ud. Larmen i retauranten var øredøvende og Rasmus var eneste hvide meneske, men de var rigtig søde og hjælpsomme, da vi ikke anede hvordan vi skulle spise maden… Først kom der en masse små skåle ind med forskellige små retter: hvidkål med chilimarinade, tang, selleri med sesam, chili/tomat/krydderi pasta, røræg kogt oksekød med løg og nogle flere jeg ikke kan huske. Midt i det hele kom et kæmpefad med friske salatblade, krydderiblade og gulerodsstænger – det viste sig at man skulle samle salaten i en slags vifte i hånden, for derefter at fylde kød og tilbehør i og derefter folde det hele som en lille pakke. Den skulle så proppes i munden… det smagte fantastisk!

Vi var så trætte, at vi kun lige orkede at gå tilbage til hotellet og trille omkuld i vores meget behagelige senge!